Parterapi og venskabsterapi

Parterapi og venskabsterapi:

En forelskelse er flygtig, og det, der kan blive til dyb kærlighed og forbundethed, er et tilvalg; noget vi med bevidsthed skal tage os af.
Alle par oplever hverdagens pres både udefra og indefra. Er der børn er fokus naturligt på dem og deres trivsel, og det kan over tid komme til at betyde, at parforholdet sættes i anden række. Det foregår sjældent uden omkostninger på nærhed og samhørighed, og der skal et bevidst valg til, for at komme tilbage i den nærende og positive rille igen.

Dermed ikke sagt, at det er nemt, og jeres udfordringer kunne være:

  • Kommunikation
  • Børneopdragelse
  • Fusion af to familiekulturer – sammenbragte familier – børnene/de voksne
  • Skilsmisse
  • Utroskab
  • Justeringer i relation – “10000 km eftersyn
  • Intimitet
  • Netværket – din/min biologiske familie
  • Omsorg for forholdet
  • Hvad der måtte være brug for……

Jeg understøtter en fornuftig og anerkendende dialog og giver rum til at tale om de svære ting, der måske aldrig har været sagt. Jeg arbejder ud fra tilknytningsmønstre og med afsæt i nu’et med rummelighed og tålmodighed med processen og med respekt for, at mennesker er forskellige.Jeg har gennemgået et uddannelsesforløb på EFT-Instituttet i Emotionsfokuseret Parterapi – EFT-C.

Jeg er selv fraskilt efter mange års samliv. En skilsmisse bør i min optik være det sidste skridt i et parforhold, men det behøver ikke være en dårlig vej at gå. Viser det sig at være nødvendigt for jer, så arbejder jeg, sammen med jer, hen imod at få skabt et godt samarbejdsmiljø, hvis der er børn, og i øvrigt at kunne skilles i fordragelighed og med respekt for hinanden.

Pris:  1200,- kr. – ca. 70-80 min.

            4400,- kr. for fire forud aftalte sessioner.


Alene i parterapi 

Du bliver klogere på dig selv – vi taler ikke om dem, der ikke er til stede, men om dig.

  • Her kan du komme bare dig, fordi din partner ikke vil med.
    • Du kan have brug for at kigge på, hvad du hænger fast i, hvis du keder dig i parforholdet, oplever dig misforstået, hvad er dit eget bidrag til I er kommet her til osv.
  • Er du blevet skilt,
    • så kigger vi på, hvad der gik galt, hvad var dit bidrag, og hvad du skal være opmærksom på i en ny relation mv.
  • Du kan komme som single
    • og få indsigt i, hvorfor du er det, hvorfor du falder for dem du gør osv.

 

Pris: 750,- kr. pr. session – ca. 75 min.

          2100,- kr. for tre forudaftalte sessioner 

 

Venskabsterapi

Selv de bedste venskaber kan gå skævt. Er det en kær og vigtig relation, kan det være meget givtigt at få kigget på, hvad der går galt imellem jer – måske igen og igen.

Vi vil sammen arbejde os ind på, hvad det er i hver af jer, der kommer i spil, og sammen vil I finde en vej til at komme videre – enten til et stærkere og mere bevidst venskab, eller med en afklaret og konstruktiv afsked.

Pris: 1200,- kr. – ca. 70-80 min.

           4400,- kr. for fire forud aftalte sessioner.