Jeg er født i 1964 og har fire skønne nu voksne børn – tre sønner og en (pleje)datter – jeg er mormor/farmor til en støt voksende flok underfundige og dejlige børnebørn.
Jeg er fraskilt.
Jeg er helårsbader, elsker at danse, læser mange bøger – både fag- og skønlitteratur – og så har jeg tiltrådte vandrestøvler.
Faglig baggrund
Jeg har en grunduddannelse som Socialpædagog (1992) og har i mange år været offentlig ansat med fokus på børn, unge og familier samt individuelle samtaleforløb. Derudover har jeg Diplomuddannelse i Socialt Arbejde (2005). Jeg er Certificeret ID-Psykoterapeut (2016) og medlem af Dansk Psykoterapeutforening – MPF. Jeg er stoppet efter otte år som frivillig psykoterapeut i Kvisten, som tilbyder gratis terapi til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barn-/ungdom. Dette engagement har givet mig mange års erfaring og uddannelse i behandling af reaktioner på chok og traumer – SE-metode (Somatic Experience) samt EMDR-teknik fra Chok Release.
Uddannelserne er et udtryk for min egen livsproces med personlig og faglig udvikling. Sammenholdt med mange års erfaring i socialt arbejde, livet som tidligere plejefamilie og min egen private livserfaring, kan jeg tilbyde dig optimal støtte i den proces, du står i – både som individuel person, par, venskabsrelationer og familie.
Jeg er Integral Psykoterapeut fra ID-Academy, nu hedder det Vadum Dahl Instituttet, og er derfor uddannet til at tage mig godt af hele dig.
Jeg har en spirituel tilgang til mit eget liv og dermed også som psykoterapeut. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at jeg mere og mere arbejder ud fra en forståelse af livet med afsæt i De 3 principper – Livskraft, Bevidsthed og Tanke.
Jeg modtager jævnligt supervision og også sparring med kollegaer.
Tavshedspligt er en selvfølge.
Kontakt mig gerne for yderligere information.
Jeg vil glæde mig til at høre fra dig.
Kærligst fra Gitte
For at give de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner negativt.