Jeg er født i 1964 og har fire skønne nu voksne børn – tre sønner og en (pleje)datter – jeg er mormor/farmor til en støt voksende flok underfundige og dejlige børnebørn.
Jeg er fraskilt.
Jeg er helårsbader, elsker at danse, læser mange bøger – både fag- og skønlitteratur – og så har jeg tiltrådte vandrestøvler.
Faglig baggrund
Uddannelserne er et udtryk for min egen livsproces med personlig og faglig udvikling. Sammenholdt med mange års erfaring i socialt arbejde, livet som tidligere plejefamilie og min egen private livserfaring, kan jeg tilbyde dig optimal støtte i den proces, du står i – både som individuel person, par, venskabsrelationer og familie.
Jeg er Integral Psykoterapeut fra ID-Academy, nu hedder det Vadum Dahl Instituttet, og er derfor uddannet til at tage mig godt af hele dig.
Jeg har en spirituel tilgang til mit eget liv og dermed også som psykoterapeut.
Det kommer blandt andet til udtryk ved, at jeg mere og mere arbejder ud fra en forståelse af livet med afsæt i De 3 principper – Livskraft, Bevidsthed og Tanke.
Tavshedspligt er en selvfølge – ligesom jeg jævnligt modtager supervision samt sparring med kollegaer.
Kontakt mig gerne for yderligere information.
Jeg vil glæde mig til at høre fra dig.
Kærligst fra Gitte